Indvindingsopland

Indvindingsoplandet er det område, hvor Vandforsyningen Brovst & Omegn får sit råvand fra. Vandforsyningen Brovst & Omegn har sit indvindingsopland nord for byen.

Her indvindes vandet fra 8 boringer. Vandet pumpes herfra til vandværket på Bøge Bakke.

På kortet th. ses det skønnede indvindingsopland
som blå skravering. Den røde skravering betyder,
at området er kategoriseret som nitratfølsomt.
Det grønne områder angiver skovrejsning.

Vandforsyningen Brovst & Omegn har udført forskellige typer af geofysiske kortlægninger af indvindingsoplandet.

Disse har vist, at der står forholdsvis meget ferskvand under arealerne ved Katrinelyst. Denne kortlægning fulgte Vandforsyningen op på, ved at udføre prøveboringer til 50 meters dybde.

Indvindingsoplandet er vanskeligt at kortlægge nøjagtigt. Derfor angives både et næropland og et maksimal indvindingsopland.
Ved at udføre målinger af den elektriske modstand i de øverst jordlag, har Vandforsyningen Brovst & Omegn fastlagt de forskellige typer af jordlag i området. Disse og andre målinger er vigtige, da man herved kan vurdere grundvandets naturlige beskyttelse mod forurening. Nye målinger kan føre til ændringer af oplandsgrænserne. Eksempelvis kan nedbørs- og fordampningsmålinger være med til at vise, hvor meget grundvand der faktisk dannes.

Trusler mod grundvandet
Flere indvindingsboringer har gennem 80érne vist stigende indhold af nitrat, som skyldes nedsivning fra især landbrugsarealer, som udgør den største del af indvindingsopland. På grund af de stigende nitratproblemer blev det besluttet at forsøge afværgepumpning med NitratRedoxMetoden for at fastholde kildepladsen. Samtidig gik Vandforsyningen i gang med forskellige former for forebyggelse. Vandforsyningen har desuden udført undersøgelser af flere risikofyldte forureningskilder i oplandet. Tæt på Vandforsyningens boring ved fjerkræslagteriet er der udført bortgravning af olieforurenet jord, og det tidligere Nordjyllands Amt har udført undersøgelser på grunden ved det nedlagte teglværk.

Grundvandet
Grundvandet har generelt en god kvalitet. De eneste problemer er nitrat og vandets høje indhold af kalk. Vandforsyningens boringer står i skrivekridt. Overfladen af skrivekridtet varierer en del indenfor vandværkets indvindingsopland, og det samme gør grundvandets kvalitet. Kvaliteten af grundvandet hænger meget sammen med de jordlag, som vandet passerer igennem og de stoffer, som herved optages i vandet. Det gælder både de naturlige forekommende stoffer i jordlagerne og dem, som findes på grund af menneskers aktivitet f.eks. landbrug (især nitrat), industri og parcelhushaver m.m.

Vandforsyningen har 4 pejle- og

overvågnings boringer med
i alt 9 filtre i forskellig
dybde.
Vandforsyningen
bruger disse til grundvands-
pejlinger og overvågning af
kvaliteten af det oppumpede
grundvand.

På de lavtliggende områder er grundvandet påvirket af de hævede havbundsflader, og her er der f.eks. mere opløst jern, organisk stof samt salt (natriumklorid) i vandet. På moræneøerne, hvor der ikke har været oversvømmet af hav, er grundvandet af bedre kvalitet. Her er til gengæld et større indhold af nitrat. Det salte grundvand findes i forskellig dybde, hvilket ses nedenfor på den geologiske profil.